Ting der ikke kan lade sig gøre

Herunder finder du en række projekter, som desværre ikke er blevet til virkelighed – ikke fordi borgerne mangler vilje, men fordi forvaltningen modarbejder dem.

Når gode initiativer bremses, hæmmer det både liv, engagement og udvikling i Sønderborg Kommune. Vi fortjener en kommune, hvor borgernes idéer bliver taget alvorligt, og hvor samarbejde erstatter modstand.

Slotskoncert- og festival i Gråsten
Gråsten Slot er en turistmagnet og en vigtig del af vores sønderjyske identitet.

Men når forvaltningen vælger at modarbejde i stedet for at samarbejde, bliver det svært at skabe nyt liv og nye initiativer omkring byens største kulturperle.

Vi kan nå meget mere, når kommunen bakker op om dem, der vil udvikle, styrke og løfte området.

Julehygge for alle
Sidste år havde jeg 308 besøgende, der fik gratis julefotografering, gratis udprint af julekort, æbleskiver og meget mere.

Alt var uden beregning og skabte glæde hos både børn og voksne, uden man skulle fravælge noget pga. Økonomi.

Men uden en ordentlig parkeringsmulighed bliver det svært at fortsætte traditionen – og så går noget værdifuldt tabt for mange mennesker.

Ingen hjælp til enlige!
Da vi overtog huset, var vores drøm at skabe et sted med hjerterum – et sted, hvor de ældre kunne komme forbi til gratis søndagskaffe.

Mange sidder alene det meste af ugen og har brug for nærvær og fællesskab. Vi ville gerne give dem et trygt samlingspunkt. Men som tingene er nu, kan den drøm desværre ikke realiseres.


Listen kunne være meget længere, for der er mange flere projekter på tegnebrættet.

Men når samarbejdet med forvaltningen i Sønderborg Kommune mangler, og borgernes behov ikke bliver sat i centrum, så forsvinder lysten til at skabe liv og udvikling.

Engagementet ender ude på en kold mark – langt fra kommunegrænsen – selvom viljen egentlig er der.


Udvikling skabes sammen
med borgerne i front


Udvikling opstår, når lokalbefolkningen bliver inddraget, lyttet til og bakket op.

Når kommunen arbejder med borgerne i stedet for imod dem, vokser engagementet, flere tager del
i det frivillige arbejde, og nye idéer får liv.

Vi ved, at vores kommune kan blomstre, når blot borgmester og udvalgsformænd
træder i karakter og hjælper med at løse de udfordringer, borgerne møder.

Sammen kan vi skabe en kommune, hvor fællesskab, initiativ og drømme får de bedste betingelser.

Udviklingen lever, når vi løfter i flok – og når borgernes stemme bliver en styrke, ikke en hindring.